Udstillingen åbner den 30.10.2020

Pressemeddelelse:

Den lokale fotograf Laila Versemann står bag et stort fotoprojekt
med fokus på børn mellem 6 og 18 år i Holbæk Kommune.

I løbet af 2020 har hun fotograferet 128 lokale børn, og resultatet af dette arbejde kan opleves i Holbæk Sportsby, hvor portrætterne udstilles i hele november måned.

Borgmester åbner fotoudstilling med lokale børn
Udstillingen Fremtidens Generation åbnes af borgmester Christina Krzyrosiak Hansen fredag den 30. oktober kl. 14:00-15:00 i Sportsbyens store foyer.

Grundet de seneste restriktioner omkring Covid-19 pr. 23.10.20 med forsamlingsforbuddet på max 10 personer, har jeg besluttet, at der ikke bliver nogen officiel åbning med borgmesteren. Du er dog velkommen forbi alligevel, da jeg vil være tilstede fra kl. 14-17.

Mvh Laila Versemann

Fotografens mission er at vise de dejlige børn, vi har omkring os.
De har alle deres egne personligheder, finurligheder, forskelligheder og temperamenter. Med dette fotoprojekt får de mulighed for at se sig selv og hinanden i et professionelt portræt, som de selv har været med til at udvælge. Som et modtræk til perfekthedskulturen på bl.a. Instagram vises de lokale børn uden filter, så mangfoldigheden får plads.

Udstilling i Sportsbyen hele november
”Det går rigtig fint i spænd med, at Sportsbyen rummer alle fra hverdagsmesteren til verdensmesteren. Derfor er det oplagt at vise udstillingen Fremtidens Generation i netop Sportsbyen, som hver dag besøges af mange mennesker, og hvor en stor del af børnene og deres familier har deres gang” udtaler kommunikations- & marketingchef i Sportsbyen Bente Maria Kløvgaard.

Fotoudstillingen kan opleves i Sportsbyen fra fredag den 30. oktober til og med mandag den 30. november.

Jeg glæder mig meget til at vise de flotte portrætter på de store vægarealer i Holbæk Sportsby.
 
Her vil der være plads og luft omkring de forskellige sektioner, så man kan gå og kigge på børnene i god og sikker corona afstand.
 
Ferniseringen er aflyst, men udstillingen består.
Fredag den 30.10.2020 vil jeg være i Sportsbyen fra kl. 14-17, hvis du finder på at slå vejen forbi. Husk mundbind, som er et krav på offentlige steder fra den 29.10.20.
 

Portrætterne er printet med hjælp fra OnPrint, som er den lokale tryk-tryllekunstner inden for næsten alt til markedsføring til især erhverv.

 

Hos OnPrint sker der altid spændende ting, og en udfordring ændres ofte til opfordring om at tænke kreativt med forskellige materialer, som der helt sikkert kan trykkes et budskab på.

 

Onprint trykkeri

 

Du kan ikke kopiere siden. Kom forbi i stedet for, lige så ofte du har lyst.