De ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål og svar
Koster det noget at være med?
Nej, du “betaler” for fotograferingen med aftalen om at dit barn må deltage i projektet. Jeg giver jer min tid og en plads i udstillingen som tak. Du udfylder et skema/aftalen ved tilmelding.
Kan jeg købe billeder?
Selvfølgelig kan du købe billedet. Efter fotograferingen og under udvælgelse af udstillingsportrættet, kan du se og vælge print / filer.
Både du selv, barnets bedsteforældre og andre tæt på barnet vil helt sikkert glæde sig over et flot kvalitetsportræt, hvor der har været tid til barnet.
Der er forskellige fotopakker og størrelser at vælge imellem, som du kan bestille efter fotograferingen.
Sælger du billederne til andre?
NEJ! Billederne skal bruges til udstillingen og til fremme af Fremtidens Generation og Laila Versemann Photography, som vi har aftalt.
Det er KUN dig, der kan købe billederne af dit barn.
Er der regler for valg af tøj?
Der er INGEN regler for dit barns tøjvalg, så længe det er rent, og dit barn normalt bruger det / trives i det. For mig er det vigtigt, at det er barnets personlighed, der kommer i spil.
Må tøjet være designerbrands?
Det er helt op til hver enkelt, om de vil fotograferes i sidste nye mode. Hvis logoet er meget stort, kan det være, jeg anbefaler at dit barn skifter til en anden bluse. Hav derfor altid en neutral bluse med. Jeg vil også tage mig friheden evt. at fjerne logoet på udstillingsbilledet, hvis det er muligt.
Det er vigtigt for mig, at børnene ses som børn i et sæt tøj. Ikke at de har brugt deres lommepenge på status.
Fjerner du urenheder på billederne?
Som udgangspunkt fjerner jeg så lidt som muligt, da det ikke er en skønhedskonkurrence, men et billede af barnet i dag.
Hvis der er mange urenheder på nuværende tidspunkt, kan det være en god ide at I selv dækker dem lidt hjemmefra, eller vælger at booke en tid senere på året.
Ønskes der ekstra redigering, kand et selvfølgelig købes som tillæg.
Har du kun tider i denne og næste måned?
Projektet kører frem til jeg enten har 300 børn til udstillingen eller indtil september.
Du kan være uheldig, at der bliver lukket for tilmeldinger ind imellem, da jeg prioriterer mine arbejdsopgaver højt. Dette projekt er mit “fritidsprojekt”. Derfor kan der også forekomme ændringer i aftalen fra min side, når der er andre opgaver, der kræver min opmærksomhed. Du vil dog blive kontaktet i god tid, hvis det skulle ske.
Hvor kan jeg se, om der er nye tider?
Kan jeg selv ændre aftalen?
Find mailen, der bekræftede vores aftale, og tryk på linket til kalenderen. Kan du ikke finde mailen, kan du bare kontakte mig på info@lailaversemann.com eller ringe 29915449. Så hjælper jeg gerne med at sende mailen igen.
Fotograferer du søskende?
Selvfølgelig gør jeg det. Hvis søskende fylder 6 år eller 18 år i år, er de lige så velkomne til at deltage i projektet / udstillingen.
Du afkrydser blot ved bookingen, hvor mange børn der kommer i alt, og skriver dem alle ind i formularen.
Er der yngre søskende, der er under aldersgrænsen, så book antal personer i alt, og kryds af i skemaet, at der er yngre børn. Så skal de også nok blive fotograferet.
Ved køb af enkeltbilleder af alle børnene, tilbydes du også køb af gruppebillede.
Hvad hvis mit barn bliver syg?
Jeg fotograferer ikke syge børn. Det har du selvfølgelig forståelse for, da jeg skal holde mig frisk for alle andre.
Hellere kontakte mig for en ny tid end at blive afvist ved døren. Du kan ALTID ombooke, hvis der er sygdom.
Udeblivelse giver ikke mulighed for en ny tid, da andre kunne have haft pladsen.
Må mit barn selv møde op til session?
Det er ikke muligt for børn under 18 år at møde op alene unden en forælder.